Jobsøgning i Danmark: Strategisk guide (2026)

Det danske arbejdsmarked i 2026 er på mange måder et paradoks. På den ene side er den officielle arbejdsløshed lav - omkring 3 procent efter seneste tal fra Danmarks Statistik - og virksomhederne skriger på arbejdskraft i sundhedssektoren, håndværk, grøn omstilling og store dele af IT. På den anden side oplever mange akademikere og mellemledere, at det tager længere tid at finde noget nyt, fordi konkurrencen om de mest attraktive stillinger er skarp, og fordi AI har ændret hvordan rekrutteringen fungerer.

AI er nok den største forskel fra for bare tre år siden. De fleste større virksomheder bruger nu et ATS-system (Applicant Tracking System), der automatisk filtrerer ansøgninger baseret på keywords og relevans, før en menneskelig rekrutterer overhovedet kigger. Det betyder at en ansøgning som er generisk, eller som ikke spejler stillingens sprog, risikerer at blive sorteret fra, før den når nogen. Samtidig bruger jobsøgere AI til at skrive ansøgninger - og rekrutterere ved det. Resultatet er et marked hvor volumen er stort, men hvor kvalitet og specificitet vinder tydeligere end før.

Fjernarbejde og hybrid er nu standarden for videnarbejde. Det har åbnet danske jobsøgeres radius: du kan bo i Aarhus og arbejde for en københavnsk virksomhed, eller omvendt. Men det har også øget konkurrencen, fordi arbejdsgiverne kan rekruttere bredere. De brancher der vokser mest lige nu er grøn energi, forsvar, sundhed, cybersikkerhed og alt hvad der har med AI-implementering at gøre. De der skrumper er traditionel detailhandel, dele af mediebranchen og visse administrative funktioner der automatiseres.

For dig som jobsøger betyder det tre ting. For det første: hastighed og timing betyder noget, fordi gode stillinger ofte er besat inden for 2-3 uger. For det andet: specificitet slår volumen - 10 skræddersyede ansøgninger slår 50 generiske. For det tredje: dit netværk er vigtigere end nogensinde, fordi mange stillinger aldrig bliver slået offentligt op. Det leder naturligt over i den første konkrete opgave: at strukturere din første uge.

Hvis du beslutter dig for at skifte job på en mandag, bør du have sendt dine første skarpe ansøgninger inden søndag. Syv dage er rigeligt til at komme fra "jeg overvejer det" til "jeg er aktivt i markedet", hvis du arbejder struktureret. Her er hvordan ugen kan se ud.

Dag 1 - Afklaring. Før du overhovedet kigger på jobopslag, skal du være skarp på hvad du leder efter. Skriv tre ting ned: hvilke type roller du søger (titler og niveau), hvilke brancher du er åben over for, og dine tre vigtigste ikke-forhandlingspunkter (løn, lokation, arbejdstid, ledelse). Uden det bliver jobsøgningen en formløs tragt hvor du ender med at søge alt og intet.

Dag 2 - Research. Lav en liste over 20-30 virksomheder du gerne vil arbejde for. Brug Jobindex, LinkedIn og brancheforeninger. For hver virksomhed noter du: hvad de laver, hvem der er HR-ansvarlig eller teamleder, og om de har aktuelle stillinger. Denne liste bliver din jagtliste for de næste måneder.

Dag 3 - CV. Opdater dit CV så det afspejler din seneste rolle, dine seneste resultater og det sprog der bruges i den branche du søger. Brug en halv dag på det, ikke en hel uge. Detaljerne gennemgår vi grundigt i vores komplette CV-guide, og du kan finde format-inspiration i CV eksempel: 10 professionelle eksempler efter branche.

Dag 4 - LinkedIn. Opdater din headline, dit om-afsnit og dine seneste erfaringer. Tænd for "åben for arbejde" - enten synligt eller kun for rekruttere. Tjek at dit billede ser professionelt ud. Hvis du vil dybere, er LinkedIn profil-optimering: Komplet guide 2026 et godt udgangspunkt.

Dag 5 - Ansøgningsskabelon. Byg et skelet du kan bygge hver ansøgning på: en stærk åbning, to-tre afsnit der kobler dine resultater til stillingen, en afslutning. Ikke en skabelon du bare copy-paster - men et skelet der gør processen hurtigere. Se den komplette guide til ansøgninger for det fulde billede.

Dag 6 - Første ansøgninger. Send 3-5 skarpe, skræddersyede ansøgninger til stillinger fra din jagtliste. Undgå fristelsen til at sende 20 halvhjertede. Kvalitet slår volumen.

Dag 7 - Netværk. Skriv til 5-10 personer i dit netværk - gamle kolleger, studiekammerater, folk du har mødt på konferencer. Ikke for at bede om et job, men for at fortælle at du er i markedet og spørge om råd. Det er her de skjulte stillinger dukker op.

En sund jobsøgning hviler på tre søjler, og de fleste mennesker hviler al deres vægt på kun én. Hvis du kun bruger jobportaler, er du usynlig for de stillinger der aldrig bliver slået op. Hvis du kun netværker, misser du de virksomheder du ikke kender. Og hvis du kun søger uopfordret, bruger du urimeligt meget energi på kolde kontakter. De tre søjler skal spille sammen.

Jobportaler (ca. 60 procent af åbne stillinger). Dette er den synlige del af markedet, og den er vigtig, fordi det er her de fleste kvalificerede opslag findes. Jobindex er stadig den største i Danmark, efterfulgt af LinkedIn Jobs, Jobnet, Ofir og branchespecifikke sider. Styrken ved portalerne er at du får et bredt overblik. Svagheden er at alle andre også kigger samme sted - en attraktiv stilling kan have 200-500 ansøgere indenfor 48 timer.

Netværk (ca. 30 procent, men i virkeligheden mere). Mellem 30 og 50 procent af alle stillinger i Danmark besættes via netværk - enten fordi nogen tipper en kvalificeret person, fordi en leder ansætter fra sit eget miljø, eller fordi stillingen aldrig nåede at blive slået op. Det er det "skjulte" arbejdsmarked. Netværk er samtidig den søjle der giver størst ROI per time brugt, fordi du går uden om konkurrencen. Et varmt lead via en bekendt slår 50 kolde ansøgninger.

Uopfordret (ca. 10 procent, men højt potentiale). Uopfordrede ansøgninger får et dårligt ry, men de virker når de er målrettede. Hvis du sender en generisk ansøgning til HR-afdelingen, lander den i en mappe og dør. Hvis du derimod identificerer en specifik person der leder et team, har et konkret problem du kan løse, og skriver til dem direkte med en relevant vinkel - så åbner der sig døre. Læs mere i Motiveret ansøgning: Hvad det er og hvordan du skriver en.

Den praktiske model er at dele din tid nogenlunde 50/30/20 mellem de tre søjler, med vægten på portalerne tidligt og på netværk senere. De første 14 dage bruger du mest tid på at sende kvalificerede ansøgninger og bygge din jagtliste. Fra uge tre skifter du mere fokus til netværk og opfølgninger, fordi det er dér momentum ligger.

Det mest almindelige fejlslag ved jobportaler er at bruge dem forkert. Folk logger ind, browser i en time, søger bredt, og lukker browseren frustreret. Den effektive måde er at sætte portalerne op som en pipeline der kører næsten automatisk, så du kan bruge din tid på at skrive gode ansøgninger - ikke på at lede.

Jobindex er stadig det største danske jobboard og bør være din første prioritet. Opret en konto, sæt avancerede job-alerts op med specifikke søgetermer og gem søgninger. Du kan få daglige eller ugentlige mails med nye stillinger. Jobnet er det offentliges platform og er obligatorisk hvis du modtager dagpenge - men den indeholder også mange stillinger du ikke finder andre steder, især i det offentlige. LinkedIn Jobs er blevet enormt stor i Danmark, især for videnarbejde, og deres algoritme er god hvis du holder din profil opdateret.

Derudover bør du kende til Ofir, Jobfinder, Academic Jobs (for akademikere), Instajob og branchespecifikke platforme som Medeno (sundhed), IT-jobbank (IT) eller Jobnordsjælland og tilsvarende lokale. En komplet oversigt finder du i De bedste jobportaler i Danmark 2026.

Trick der virker: sæt alerts op med relativt brede søgetermer, men filtrér hårdt på lokation og niveau. På den måde misser du ikke interessante stillinger, men du drukner heller ikke i irrelevante. Tjek dine alerts én gang om dagen, ikke fem - det hjælper ikke dit humør at refreshe Jobindex hvert 20. minut. Og afsæt tid til at ansøge samme dag du ser en relevant stilling, fordi timing betyder alt: mange rekruttere læser ansøgninger i den rækkefølge de kommer ind.

En sidste advarsel: pas på Easy Apply-fælden på LinkedIn. Det er fristende at klikke et klik og sende sit CV, men disse ansøgninger konverterer markant dårligere end dem hvor du har brugt 20 minutter på at skrive et skræddersyet følgebrev. Brug portalerne til at finde stillingerne - skriv altid ansøgningen skarpt.

Hvis jobportaler er frontdøren til jobmarkedet, så er netværk sidedøren - og sidedøren er tit den hurtigste vej ind. Problemet er at mange danskere har en dyb modvilje mod networking, fordi det føles amerikansk, transaktionelt eller grænseoverskridende. Men netværk handler ikke om at bede folk om tjenester. Det handler om at holde kontakt med folk du kender, og udvide kredsen langsomt.

Det eksisterende netværk er guld. Start med folk du allerede kender: tidligere kolleger, chefer, klassekammerater, folk fra kurser, gamle venner der arbejder i spændende virksomheder. Skriv en kort, ærlig besked: "Hej Mette, håber alt er godt hos dig. Jeg er ved at kigge mig om efter noget nyt indenfor [område], og tænkte på om du kendte nogen der ansætter for tiden - eller om vi kunne få en kort kaffe, så jeg kan høre hvordan det går hos jer?" Ingen tryk, ingen desperation. Bare en åben invitation.

Koldt netværk varmes op gradvist. Hvis der er en konkret person du gerne vil tale med - fx en teamleder i et firma du drømmer om - så send en forbindelsesanmodning på LinkedIn med en personlig besked. Nævn noget konkret fra deres profil eller firma. Ingen salgstaler, ingen CV i første besked. Efter et par dage, hvis de accepterer, kan du skrive en opfølgende besked der spørger til deres arbejde eller branche. Det bygger tillid før du overhovedet nævner at du søger.

Brug referencer aktivt. Når du ansøger om et job hvor du kender nogen i virksomheden, så nævn det både i ansøgningen ("jeg har talt med Peter i marketing, som fortalte mig om rollen") og bed den person lægge et godt ord ind internt. En intern anbefaling kan være forskellen mellem at blive sorteret fra i ATS'et og at blive inviteret til samtale.

Mød folk ansigt til ansigt. Branche-events, meetups, konferencer, fagforeningsarrangementer - det er alt sammen steder hvor du kan møde folk organisk. Du behøver ikke være den mest udadvendte i rummet. Du skal bare dukke op, stille spørgsmål, og følge op bagefter med en kort LinkedIn-besked.

En praktisk måleenhed: sæt et mål om at have 5-10 meningsfulde samtaler om ugen med folk i dit netværk mens du jobsøger. Det lyder måske meget, men det holder dig synlig, og det er ofte gennem den 7. eller 8. samtale at en konkret mulighed dukker op. Jobsøgning er et spil af eksponeringer.

LinkedIn er Danmarks de facto professionelle netværk, og hvis din profil ikke fungerer, taber du muligheder uden at vide det. Rekruttere bruger LinkedIn dagligt til at søge kandidater - ofte før de overhovedet slår et opslag op. Det betyder at din LinkedIn-profil ikke bare er et digitalt CV, men en aktiv rekrutteringskanal der arbejder for dig 24/7.

Profilen skal være fundamentet. Start med de tre ting rekruttere kigger på først: dit billede, din headline og dit om-afsnit. Billedet skal være professionelt, men venligt - ikke et selfie fra en ferie, ikke et firmalogo. Headlinen skal ikke bare være din jobtitel, men skal signalere hvad du kan bringe til en ny rolle. "Marketing Manager hos X" er okay; "B2B marketing leder med speciale i SaaS-vækst og paid acquisition" er bedre. Om-afsnittet skal skrives i første person, være 3-5 korte afsnit langt, og lukke med hvad du søger.

Tænd for "åben for arbejde". LinkedIn har to indstillinger: synlig for alle eller synlig kun for rekruttere. Hvis du stadig er i dit nuværende job, vælg den diskrete variant. Det dobbelter sandsynligheden for at rekruttere kontakter dig. Overvej også LinkedIn Premium i en måned eller to - det giver dig bedre InMail-credits og InMail-indsigt, og kan være værd pengene hvis du er aktivt søgende.

Easy Apply versus skræddersyede ansøgninger. Easy Apply er hurtigt, men konverterer dårligt. Brug det kun til roller hvor du er en oplagt match, og hvor du har få sekunders tvivl. For rollerne du virkelig vil have, gå den lange vej: find stillingen på virksomhedens egen hjemmeside, skriv en skræddersyet ansøgning, og send den direkte til en navngiven person hvis muligt.

Content mens du søger. En undervurderet taktik: post 1-2 gange om ugen om noget fagligt mens du jobsøger. Du behøver ikke skrive viral content. En kort refleksion over en artikel du har læst, en observation fra dit fag, et spørgsmål til netværket. Det holder dig top-of-mind hos folk der følger dig, og det signalerer til rekruttere at du er engageret. For den fulde dybde, se LinkedIn profil-optimering: Komplet guide 2026.

Dit CV og din ansøgning er de to dokumenter der åbner eller lukker døren til jobsamtalen. De fleste jobsøgere bruger for meget tid på det forkerte - de overpolerer layoutet og undervurderer indholdet. Her er essensen, komprimeret til det du absolut skal forstå, før du dykker ned i de dedikerede guides.

Et stærkt CV er kort, læsbart og resultatorienteret. Én eller maksimalt to sider, afhængig af din erfaring. Kronologisk rækkefølge (nyeste øverst). For hver rolle beskriver du ikke bare dine opgaver, men de resultater du leverede - helst med tal. "Ansvarlig for marketing" er svagt. "Voksede organisk trafik med 140 procent på 12 måneder og reducerede CAC med 30 procent" er stærkt. Brug det sprog der står i stillingsopslaget, fordi både ATS-systemer og mennesker leder efter genkendelige keywords. Det fulde overblik finder du i vores komplette CV-guide, og konkrete branche-eksempler ligger i CV eksempel: 10 professionelle eksempler efter branche.

En stærk ansøgning er skræddersyet, specifik og bekræftende. Start med at vise at du har forstået virksomheden og rollen - ikke med "Jeg søger hermed stillingen som...". Forklar hvorfor du er en god match med konkrete eksempler, ikke bare adjektiver. Vær personlig, men professionel. Hold den på én side. Den typiske opbygning er åbning, to-tre afsnit om match, og en varm afslutning. For den fulde opbygning, læs den komplette guide til ansøgninger eller Sådan skriver du en god ansøgning i 2026. Og hvis du vil bruge AI som rygstød uden at ende med en generisk tekst, så se Hvordan skriver man en ansøgning med AI?.

Jobsamtalen er hvor det afgøres. CV og ansøgning skaffer dig samtalen. Samtalen skaffer dig jobbet. Forbered dig grundigt på de klassiske spørgsmål, dine egne spørgsmål, og hvordan du fortæller din historie. Et vindertip: øv dine svar højt, ikke kun i hovedet. Den komplette forberedelsesguide til jobsamtalen går trin for trin gennem både de faglige, personlige og strukturelle elementer, og Typiske spørgsmål til jobsamtale (med svar) giver dig konkrete formuleringer at arbejde med. Har du svært ved den klassiske åbner, så start med Fortæl om dig selv: Sådan svarer du til jobsamtalen.

De tre dokumenter og den ene samtale er hele spillet. Behersker du dem, vinder du oftere end du taber.

Lønforhandling er den del af jobsøgningen hvor flest danskere lader penge ligge på bordet. Vi er kulturelt dårlige til at forhandle - vi frygter at virke grådige, vi er bange for at ødelægge stemningen, og vi siger ja til det første tilbud for at få det overstået. Men lønforhandling er en del af processen arbejdsgiveren forventer, og de færreste giver deres bedste bud i første omgang.

Timing er alt. Den værste fejl er at nævne løn for tidligt. Hvis du nævner din forventede løn i ansøgningen eller på første samtale, tager du al forhandlingsmagt ud af dine egne hænder. Den anden værste fejl er at sige et konkret tal før arbejdsgiveren. Hold korten tæt til brystet indtil de laver et konkret tilbud. Hvis de presser dig på samtalen, kan du svare: "Jeg vil helst vente med at tale løn indtil vi er enige om at det her er et godt match - men mit niveau ligger i markedet for rollen."

Research markedslønnen først. Brug Krifa's lønguide, Jobindex' lønstatistik, DJØF, IDA, HK eller din egen a-kasse til at finde ud af hvad rollen typisk lønnes med i din branche og region. Noter både median og top 25 procent. Du vil gerne forhandle tæt på top 25 procent, hvis din erfaring berettiger det.

Når tilbuddet kommer. Sig aldrig ja med det samme - selv hvis tilbuddet er godt. En klassisk formulering er: "Tak for tilbuddet, jeg er virkelig glad for det. Må jeg få 24-48 timer til at tænke det igennem?" Det giver dig tid til at vurdere roligt, og det signalerer at du er professionel. Kom derefter tilbage med et konkret modbud: "Baseret på markedet og mine erfaringer havde jeg håbet på X. Er der rum til at mødes der?" Du behøver ikke at argumentere i timevis - et roligt, konkret modbud er ofte nok til at få 5-15 procent mere.

Husk hele pakken. Løn er ikke kun grundløn. Pension, ferie, fri telefon, sundhedsforsikring, bonusordninger, hjemmearbejde, uddannelsesbudget og opsigelsesvarsel er alle forhandlingsbare. Hvis arbejdsgiveren ikke kan give mere i grundløn, kan de måske give mere på de andre parametre.

Få ting ødelægger en jobsøgning hurtigere end økonomisk panik. Når huslejen nærmer sig og kontoen er tom, begynder man at sige ja til det første og bedste, og så ender man i et job man ikke trives i, seks måneder efter. Den bedste måde at forhindre det på er at have styr på økonomien fra dag ét.

A-kassen er din sikkerhed. Hvis du er medlem af en a-kasse og har været det i mindst et år, har du ret til dagpenge, når du mister eller frivilligt forlader dit job (med visse karantænebetingelser ved egen opsigelse). Dagpenge er i 2026 på cirka 19.700 kroner om måneden før skat for fuldtidsforsikrede. Det er ikke meget, men det er en hylde under dig. Kontakt din a-kasse så snart du ved at du bliver ledig - der er frister for tilmelding, og du skal stå registreret som ledig fra første dag.

Rådighedsreglerne. For at modtage dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder at du aktivt skal søge job (typisk 2 ansøgninger om ugen, men det varierer), møde op til samtaler med dit jobcenter, og være klar til at tage anvist arbejde. Reglerne kan virke bureaukratiske, men de er til at navigere, hvis du er struktureret. Noter alle dine ansøgninger løbende i Jobnet.

Kontanthjælp som bagstopper. Hvis du ikke er a-kassemedlem eller ikke kan få dagpenge, er kontanthjælp den offentlige bagstopper. Det er mindre generøst og har flere betingelser omkring formue og ægtefællens indkomst, men det er vigtigt at vide at systemet findes.

Byg en buffer hvis du kan. Idealet er at have 3-6 måneders faste udgifter liggende på en buffer-konto, før du går aktivt i markedet. Så har du råd til at sige nej til et dårligt tilbud. Hvis bufferen ikke er der, så sænk dine udgifter så meget du kan i ledighedsperioden og undgå større nyanskaffelser. Panik-beslutninger er dyre - både økonomisk og karrieremæssigt.

En realistisk forventning er det vigtigste mentale værktøj du har i en jobsøgning. Hvis du tror det tager to uger, og det tager fire måneder, knækker du psykisk undervejs. Hvis du regner med 3-4 måneder fra start, og det går hurtigere, er du glædeligt overrasket. Så lad os sætte realistiske tal på, hvad du kan forvente i 2026.

Gennemsnittet i Danmark er 2-4 måneder fra aktiv jobsøgning starter til underskrevet kontrakt. For helt specifikke eller seniore roller kan det let tage 4-6 måneder. For junior-roller i brancher med høj efterspørgsel (sygeplejersker, håndværkere, visse IT-roller) kan det gå på 2-4 uger. Jo mere niche din profil er, jo længere tager det.

Fordelingen af faserne ser typisk sådan ud. De første 2-3 uger går med opstart: opdateret CV, LinkedIn, første ansøgninger, og at få momentum. Uge 3-8 er den aktive fase hvor du ansøger konsekvent, netværker og begynder at få de første samtaler. Uge 8-16 er hvor de fleste jobskifter bliver afgjort - samtalerne konverterer til tilbud, lønforhandling, opsigelsesvarsel og tiltrædelse. Hvis du er længere end 16 uger inde uden konkrete samtaler, skal du overveje at justere din strategi.

Sådan undgår du at miste momentum. Sæt ugentlige mål i stedet for daglige. Fx: 5 kvalitetsansøgninger, 5 netværkssamtaler, 2 opdateringer på LinkedIn. Tjek dig selv hver fredag. Hvis du har lavet det, så giv dig selv en lille belønning. Hvis du ikke har, så diagnosticer hvorfor, og justér næste uge. Undgå at måle dig selv på antallet af afslag - det er en destruktiv metrik der kun fører til opgivenhed.

Hvornår skal du skifte strategi? Hvis du har sendt 30+ kvalitetsansøgninger over 8+ uger uden én samtale, er der noget galt - enten med din CV/ansøgning, med den type stillinger du søger, eller med din positionering. Få en kollega eller en karriereperson til at læse dit materiale kritisk. Overvej at udvide din geografiske eller branchemæssige radius. Og husk at jobsøgning er ikke et sprint - det er et halvmaraton, og dem der holder rytmen, er dem der når i mål.

Hvor lang tid tager det at finde et job i Danmark?

Gennemsnittet er 2-4 måneder fra aktiv jobsøgning starter til du har skrevet under på en ny kontrakt. Seniorroller og specialiserede stillinger kan let tage 4-6 måneder, mens roller i områder med stor mangel (sundhed, håndværk, visse IT-funktioner) ofte går hurtigere. Vær tålmodig, men konsekvent.

Hvor mange ansøgninger skal jeg sende?

Kvalitet slår volumen. 5-10 skarpe, skræddersyede ansøgninger om ugen er bedre end 30 generiske. Samlet set bør du forvente at sende et sted mellem 20 og 60 ansøgninger i hele forløbet, afhængig af din branche og niveau.

Skal jeg søge uopfordret?

Ja, men kun målrettet. Generiske uopfordrede ansøgninger til HR-postkasser virker sjældent. Derimod virker det ofte at identificere en konkret leder af et konkret team, finde en vinkel hvor du kan løse et konkret problem, og skrive direkte til personen med en personlig og relevant tilgang.

Hvordan bruger jeg LinkedIn til jobsøgning?

Start med at optimere din profil (billede, headline, om-afsnit). Tænd for "åben for arbejde" - diskret hvis du stadig er ansat. Brug jobsøgning og alerts aktivt. Netværk med folk i din branche. Overvej at poste content mens du jobsøger for at holde dig synlig.

Hvad gør jeg hvis jeg får afslag?

Afslag er normen, ikke undtagelsen, i en jobsøgning. Tag det ikke personligt - de fleste afslag handler om rekrutteringens matematik, ikke om dig. Spørg altid pænt om feedback (du får det sjældent, men nogle gange du gør). Notér læringer, og gå videre. Lad ikke et enkelt afslag sætte dig ud i en uge.

Skal jeg søge job uden for min branche?

Det afhænger af dine overførbare kompetencer. Hvis du har en klar historie om hvorfor din erfaring er relevant i den nye branche, og du kan fortælle den overbevisende i CV og ansøgning, er det absolut muligt. Regn med at det tager lidt længere tid, og at du måske skal acceptere et skridt sideværts eller lidt ned for at komme ind.

Hvornår er det bedste tidspunkt at skifte job?

Det bedste tidspunkt er statistisk set januar til marts og august til oktober. Budgetter er friske i starten af året, og efter sommerferien genstarter mange rekrutteringsprocesser. Juli og december er typisk langsomme. Men det bedste tidspunkt er altid "nu, hvis du er klar" - vent ikke på den perfekte sæson.

Hvordan ved jeg hvad jeg skal lave?

Hvis du er i tvivl om hvilken retning du skal gå, så start med hvad der har givet dig energi i dine tidligere roller - ikke bare hvad du var god til, men hvad der ikke drænede dig. Tal med 5-10 mennesker i forskellige jobs og få dem til at beskrive deres hverdag. Prøv at formulere én sætning der beskriver den rolle du søger. Hvis du ikke kan, skal du bruge en uge mere på afklaring, før du sender ansøgninger.