Regler for sygemelding: 7 ting du skal vide (2026)

De fleste lønmodtagere tror, de kender reglerne for sygemelding, indtil de ligger med feber klokken 7.45 og opdager, at en enkelt forsinket telefonsamtale kan koste dem penge. Fristerne er korte, og ansvaret for at gøre tingene rigtigt ligger hos dig. Her får du overblikket, så du står stærkt, den dag du bliver syg.

Bemærk, at reglerne ændrer sig løbende, og at denne guide bygger på de oplysninger, der var tilgængelige på borger.dk, da artiklen blev skrevet. Spørger du dig selv, om der findes helt nye regler for sygemelding, du bør kende til, så brug guiden som udgangspunkt og tjek altid den aktuelle version hos borger.dk: Sygedagpenge, hvis du er lønmodtager. Er du midt i en periode med jobsøgning, eller er du lige startet i et nyt job, er det ekstra vigtigt at kende reglerne, fordi ansættelsestidens længde har betydning for, hvem der betaler.

Hvad er reglerne for sygemelding?

Reglerne for sygemelding fastlægger, hvordan og hvornår du skal give besked om sygdom, og hvem der betaler, mens du er væk. Som lønmodtager skal du melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter, din arbejdstid er begyndt. Herefter udbetaler arbejdsgiveren eller kommunen sygedagpenge.

Det lyder simpelt, men der gemmer sig et par vigtige nuancer. Fristen på 2 timer gælder, medmindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære eller lignende. Din overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog kan altså have en anden regel, og den bør du kende, før du får brug for den. Mange virksomheder har desuden en intern procedure om, at du skal ringe til din nærmeste leder frem for at sende en sms eller en mail, og den slags kan du ikke se af lovgivningen alene.

Har du først meldt dig syg, er det ikke nødvendigvis dig, der selv skal sørge for alt det videre papirarbejde. Arbejdsgiveren indberetter normalt oplysninger til kommunen via den digitale løsning NemRefusion, og kommunen skriver derefter til dig i Digital Post. Det er dér, du skal holde øje, for flere af fristerne løber fra det tidspunkt, brevet lander.

Hvem kan få sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af egen sygdom eller en skade. Som udgangspunkt kræver det, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt her. Der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU, så tjek din situation hos kommunen.

Udover det grundlæggende krav skal du opfylde et af kilden angivne beskæftigelseskrav. Det mest almindelige er, at du har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder før din første sygefraværsdag, og at du i mindst 5 af de måneder har arbejdet mindst 40 timer. Alternativt kan du have ret, hvis du ellers ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, hvis du er elev i lønnet praktik i en lovreguleret uddannelse, eller hvis du er ansat i fleksjob.

Har du lige skiftet job, eller har du været ledig, kan beskæftigelseskravet derfor være afgørende. Det er en grund til at tænke sygdom ind i dine overvejelser, hvis du overvejer at sige dit job op og skifte retning. Det gælder især, hvis du står uden fast indtjening i en periode, før det nye job begynder.

Hvem betaler: Arbejdsgiveren eller kommunen?

Det er en af de ting, der oftest skaber forvirring, fordi svaret afhænger af din ansættelse. Får du ikke fuld løn under sygdom, skal din arbejdsgiver udbetale sygedagpenge til dig i de første 30 kalenderdage. Det kræver, at du har været uafbrudt ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 8 uger før fraværet og i den periode har arbejdet mindst 74 timer. Du har også krav på sygedagpenge fra arbejdsgiveren, hvis du inden for de seneste 8 uger har været ansat flere gange hos samme arbejdsgiver og i alt har arbejdet mindst 74 timer. Du skal desuden være i arbejde hos arbejdsgiveren den dag, du bliver syg.

Opfylder du ikke de betingelser, eller har du ikke længere ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, skal du i stedet anmode kommunen om sygedagpenge. Det foregår i praksis ved, at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Har du meldt dig syg, men ikke får et brev, har du 3 uger til at kontakte kommunen og søge om sygedagpenge. Kilden anbefaler, at du kontakter kommunen, hvis du ikke har modtaget brevet, inden der er gået 10 dage fra det tidspunkt, hvor du ikke længere får løn eller sygedagpenge. Ansøgningen sker via den digitale løsning Mit Sygefravær.

Får du løn under sygdom, har din arbejdsgiver til gengæld ret til at få de sygedagpenge, du ellers kunne have fået fra kommunen, som refusion. Arbejdsgiveren søger det via NemRefusion, og du får besked, når det er sket. Er du uenig i de oplysninger, arbejdsgiveren har givet kommunen, skal du give kommunen besked via Mit Sygefravær.

Sådan melder du dig syg trin for trin

Har du brug for en konkret fremgangsmåde, så er det her, den følger rækkefølgen i kilden.

1. Meld dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter, din arbejdstid er begyndt, medmindre andet er aftalt i fx et personalecirkulære.
2. Vent på arbejdsgiverens indberetning. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt give kommunen besked om dit sygefravær, inden der er gået 5 uger fra din første sygedag.
3. Udfyld oplysningsskemaet i Mit Sygefravær. Kommunen sender det til dig i Digital Post, og det skal være udfyldt senest 8 dage efter, det er afsendt, medmindre du har aftalt andet med kommunen. Her oplyser du blandt andet, hvor længe du forventer at være sygemeldt.
4. Kommentér på arbejdsgiverens oplysninger. Er noget forkert, så sig det via Mit Sygefravær.
5. Søg selv om sygedagpenge, hvis du ikke får dem af arbejdsgiveren. Husk fristen på 3 uger, hvis du ikke har modtaget et brev.

Meldte du dig for sent syg, har du som hovedregel ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker. Er der en fyldestgørende begrundelse for den sene anmeldelse, fx at du af helbredsmæssige årsager, som en hospitalsindlæggelse, ikke kunne overholde fristen, er arbejdsgiveren alligevel forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag. Ønsker du dispensation fra at bruge Mit Sygefravær, skal du kontakte kommunen.

Hvor meget kan du få i sygedagpenge?

Sygedagpengene udgør højst 5.085 kr. pr. uge og højst 137,43 kr. pr. time (2026). Beløbene udbetales bagud, og du kan som udgangspunkt få sygedagpenge fra første fraværsdag. Udbetalingen stopper den dag, du er arbejdsdygtig igen, også selv om du ikke selv raskmelder dig.

Er du kun delvist uarbejdsdygtig, kan du få nedsatte sygedagpenge. Det kræver, at lægen vurderer, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger. Du kan også til enhver tid i forløbet vælge at raskmelde dig delvist og vende tilbage på nedsat tid. Så får du løn for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt. Du skal dog være fraværende mindst 4 timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

Sammenlign gerne beløbet med din normale indtjening. Er du nysgerrig på, hvor din løn ligger i forhold til andre, kan du se gennemsnitsløn i Danmark, eller dyk ned i lønnen for fx sygeplejersker og pædagoger, som ofte får fuld løn under sygdom via overenskomst. Din egen situation afhænger af din kontrakt og overenskomst, så spørg din fagforening eller HR.

Hvor længe kan du få sygedagpenge?

Som hovedregel kan du højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation og tager stilling til, om perioden kan forlænges.

Forlængelse er mulig, hvis en af kildens betingelser er opfyldt. Det kan fx være, hvis virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger er nødvendige for at klarlægge din arbejdsevne og forventes gennemført inden for 69 uger. Det kan også være, hvis du er under eller venter på lægebehandling, og lægen med sikkerhed forventer, at du kan genoptage normal beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Andre grunde er, at kommunen har vurderet, at du hører til målgruppen for fleksjob eller førtidspension, at en læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom, eller at der er rejst en sag om erstatning efter reglerne om arbejdsskade. Der er også mulighed for forlængelse, hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension, og sagen er påbegyndt, før retten til sygedagpenge ophører.

Hvis kommunen vurderer, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges, kan du overgå til et jobafklaringsforløb. Kilden gennemgår flere detaljer, så læs den fulde tekst hos kommunen eller på borger.dk, hvis du nærmer dig de 22 uger.

Dine rettigheder og pligter under sygemelding

Som sygemeldt har du både rettigheder og pligter, og de to hænger sammen. Du har blandt andet ret til at afvise lægebehandling, uden at du mister retten til sygedagpenge. Du kan fx sige nej til en operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling. Det gælder dog kun lægebehandling i snæver forstand, altså behandlinger udført af en læge samt operationer og lægeordineret medicin. Du kan ikke på samme måde afvise fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.

Til gengæld kan din ret til sygedagpenge bortfalde, hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion i forbindelse med, at du afviser lægebehandling. Den kan også bortfalde, hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom, uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud, eller ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.

I praksis betyder det, at kommunikation er din bedste forsikring. Svar på breve i Digital Post, hold frister, og tag kontakt, hvis noget er uklart. Overvejer du at søge nyt job, mens du er sygemeldt, så tal først med kommunen om, hvordan det påvirker dit forløb.

Særlig aftale ved kronisk eller langvarig sygdom

Har du en langvarig eller kronisk sygdom, findes der en ordning, som kan gøre dig mere attraktiv at ansætte. Din arbejdsgiver kan få udgifterne til sygedagpenge refunderet allerede fra din første sygedag, hvis du har en væsentligt forøget risiko for fravær. Det kræver en såkaldt § 56-aftale, som du og arbejdsgiveren indgår ved at udfylde blanketten DP 211.

Aftalen kan indgås, når risikoen for fravær er væsentligt forøget på grund af sygdommen, og fraværet vurderes at ville medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. I kan også indgå aftalen, hvis du skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller lignende, og det var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller hvis arbejdsgiveren allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 dage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. Blanketten skal afleveres til kommunen, som skal godkende aftalen, før den er gyldig. Kommunen kan indhente en lægeerklæring for at vurdere, om kravene er opfyldt.

Er du jobsøgende med en kronisk sygdom, kan det være en fordel at kende ordningen. Den kan fjerne noget af usikkerheden hos en arbejdsgiver, og den kan også være et emne, du tager op, når du skriver en motiveret ansøgning eller forbereder dig til samtalen. Du er dog ikke forpligtet til at nævne sygdom i selve ansøgningen, og hvad du vælger at fortælle, er en personlig afvejning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg melde mig syg efter reglerne for sygemelding?

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter, din arbejdstid er begyndt, medmindre andet er fastsat i fx et personalecirkulære. Tjek din kontrakt eller personalehåndbog, fordi din arbejdsplads kan have en anden regel.

Hvor lange sygedagpenge kan jeg få?

Som hovedregel kan du højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder. Før de 22 uger er gået, tager kommunen stilling til, om perioden kan forlænges. Spørg din kommune, hvordan det ser ud i netop din situation.

Hvor meget er sygedagpengene i 2026?

Sygedagpengene udgør højst 5.085 kr. pr. uge og højst 137,43 kr. pr. time (2026). Dit konkrete beløb afhænger af din situation, så tjek borger.dk eller kontakt kommunen.

Kan jeg afvise lægebehandling, når jeg er sygemeldt?

Ja, du har ret til at afvise lægebehandling i snæver forstand, fx en operation eller behandling med lægeordineret medicin, uden at miste retten til sygedagpenge. Det gælder ikke fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog, og du skal fortsat medvirke til kommunens opfølgning.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får et brev fra NemRefusion?

Har du meldt dig syg til arbejdsgiveren, men ikke får et brev, har du 3 uger til at kontakte kommunen og søge om sygedagpenge. Kontakt kommunen, hvis du ikke har modtaget et brev, inden der er gået 10 dage fra det tidspunkt, hvor du ikke længere får løn eller sygedagpenge.

Vil du have hjælp til din næste ansøgning, når du er klar til at komme tilbage på jobmarkedet? Prøv JobMail gratis.