Spring til indhold
Alle indlæg
ArbejdsretKarriere

Opsigelse: Regler, frister og dine rettigheder

JobMail··7 min. læsetid

Mandag morgen klokken 9:15 bliver du kaldt ind på chefens kontor. Døren lukkes. Og så falder sætningen du ikke var forberedt på. Det er ubehageligt, det er chokerende - og det er i det øjeblik du allerhelst ville vide præcis, hvad dine rettigheder er.

Opsigelse er et af de emner de fleste danskere aldrig rigtig sætter sig ind i - fordi de håber de aldrig får brug for det. Men reglerne på dette område er komplekse, og kendskab til dem kan betyde forskellen på at komme godt videre og at blive snydt for måneder af løn og opsigelsesgoder.

Denne guide gennemgår alt hvad du behøver at vide om opsigelse i Danmark - hvad enten du er blevet opsagt, overvejer at sige op selv, eller bare vil forstå reglerne.

Hvad er forskellen på opsigelse og bortvisning?

Allerførst en vigtig skelnen: Der er forskel på en opsigelse og en bortvisning, og den forskel har stor praktisk og juridisk betydning.

Opsigelse er en sædvanlig afslutning af ansættelsesforholdet med et varsel. Begge parter - arbejdsgiver og medarbejder - kan opsige. Opsigelsen træder i kraft efter opsigelsesvarslet er udløbet.

Bortvisning er en øjeblikkelig afskedigelse uden varsel. Det er arbejdsgiverens mest drastiske redskab og kræver en saglig og vægtig begrundelse - typisk grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Eksempler er tyveri, grov upassende adfærd, gentagen misligholdelse efter advarsler, eller bevidst sabotage.

Er du blevet bortvist men mener bortvisningen er uberettiget, er det vigtigt at handle hurtigt - typisk inden for 14 dage - og kontakte din fagforening eller en arbejdsretsadvokat.

Opsigelsesvarsler: Hvor lang tid har du?

Opsigelsesvarslet er den periode der løber fra opsigelsen gives, til ansættelsesforholdet endeligt ophører. I den periode arbejder du (eller har ret til at arbejde) og modtager løn som normalt.

Funktionærloven

Er du funktionær - dvs. arbejder du primært med kontor- eller lagerarbejde, salg, teknik eller lignende - er du dækket af Funktionærloven. Varslet herunder afhænger af din anciennitet:

  • Under 6 måneder: 1 måneds varsel
  • 6 måneder - 3 år: 3 måneders varsel
  • 3 - 6 år: 4 måneders varsel
  • 6 - 9 år: 5 måneders varsel
  • Over 9 år: 6 måneders varsel

Disse varsler gælder for arbejdsgivers opsigelse af dig. Vil du selv sige op, er varslet som udgangspunkt én måned.

Overenskomster og individuelle kontrakter

Er du dækket af en overenskomst, kan varsler afvige fra Funktionærloven. Tjek din overenskomst og din individuelle kontrakt. Kontrakten kan give dig bedre vilkår end loven, men aldrig dårligere.

Er du ikke funktionær og ikke dækket af en overenskomst, er du dækket af det almindelige aftalebaserede varsel i din kontrakt. Er der ikke aftalt noget, gælder et rimeligt varsel - hvad det konkret er, afhænger af omstændighederne og er potentielt et juridisk spørgsmål.

Varslet begynder fra udgangen af måneden

Et vigtigt praktisk punkt: Opsigelsesvarslet begynder som udgangspunkt at løbe fra udgangen af den måned, hvori opsigelsen gives. Opsiges du den 3. oktober med tre måneders varsel, er din sidste arbejdsdag den 31. januar.

Godtgørelse og fratrædelsesgodtgørelse

Ud over løn i opsigelsesperioden kan du i visse situationer have ret til yderligere godtgørelse.

Fratrædelsesgodtgørelse (§ 2a)

Er du funktionær og har været ansat i mindst 12, 15 eller 18 år, har du ret til fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Det er et absolut krav i Funktionærloven og kan ikke aftales væk.

Godtgørelse ved urimelig opsigelse

Opsigelsen skal være sagligt begrundet. Den kan begrundes i medarbejderens egne forhold (fx manglende præstation, samarbejdsproblemer) eller i virksomhedens forhold (fx nedskæringer, omstrukturering).

Er opsigelsen ikke sagligt begrundet, har du ret til en godtgørelse på op til 6 måneders løn. Det kræver typisk at du er funktionær og har mere end ét års anciennitet.

En usaglig opsigelse er fx en opsigelse der reelt er en reaktion på at du har gjort brug af dine juridiske rettigheder - fx taget barselsorlov, ytret dig som whistleblower eller meldt en arbejdsmiljøovertrædelse.

Hvad sker der i opsigelsesperioden?

Du er stadig ansat i opsigelsesperioden. Det betyder:

  • Du modtager normal løn og optjener ferie
  • Du har ret til at søge nyt arbejde i arbejdstiden - herunder til jobsamtaler
  • Du kan i mange tilfælde fritstilles, dvs. at du modtager løn men ikke møder op

Fritstilling

Fritstilling er en aftale om at du ikke skal møde på arbejde i opsigelsesperioden, men fortsat modtager løn. Det forudsætter som udgangspunkt aftale, medmindre din kontrakt eller overenskomst giver arbejdsgiveren ensidig ret hertil.

Under fritstilling har du mulighed for at søge og starte nyt job, men du kan modregnes i lønnen - dvs. at din tidligere arbejdsgiver kan fratrække hvad du tjener i det nye job fra den løn de ellers skylder dig. Dette er reguleret i din kontrakt og i Funktionærloven.

Siger du selv op?

Du har altid ret til at sige op. Men der er et par ting du bør overveje inden du trykker send på din opsigelsesemail.

Opsig skriftligt og behold beviset

Opsig altid skriftligt - en email er fuldt tilstrækkelig. Behold kvitteringen eller bekræftelsesmailen. Opsigelsesvarslet begynder at løbe fra den dato du opsiger, og det kan i sjældne tilfælde blive et tvistpunkt.

Overvej timing i forhold til ferie og pension

Har du optjent ferie du ikke har holdt? Feriedagene afregnes ved ansættelsesophør. Er du i gang med en bestemt del af din pensionsordning med binding? Overvej om timing påvirker dine rettigheder.

Læs din konkurrenceklausul

Har du en konkurrenceklausul i din kontrakt, er det afgørende at du læser og forstår den inden du siger op - særligt hvis du overvejer at gå til en konkurrent eller starte noget selv. Reglerne for konkurrenceklausuler er strammet betydeligt i de seneste år, og overtrædelse kan have juridiske og økonomiske konsekvenser.

Dagpenge og a-kasse

Mister du dit job - uanset om det er ved opsigelse, bortvisning eller ophør af tidsbegrænset kontrakt - kan du søge dagpenge hos din a-kasse.

Karensperiode ved selvvalgt ledighed

Siger du selv op, er der en karensperiode på tre uger, inden du kan modtage dagpenge. Det er vigtigt at planlægge sin økonomi derefter.

Hvad er dagpengeniveauet?

Dagpenge udgør maksimalt 90% af din hidtidige løn, dog med et loft der i 2026 er ca. 21.000 kroner om måneden (satsen justeres løbende). Er din løn over det loft, er der et gab du skal finansiere anden veje.

Hvad gør du nu?

Er du netop blevet opsagt, er her de vigtigste steps:

Inden du skriver under på noget: Læs alt hvad du bliver bedt om at underskrive i ro og mag. Fratrædelsespapirer indeholder ind imellem klausuler der begrænser dine fremtidige muligheder eller din ret til at klage.

Kontakt din fagforening. Inden for de første dage. De er gratis rådgivere i denne situation og kan vurdere om din opsigelse er saglig og om du er berettiget til godtgørelse.

Notér dato og omstændigheder. Hvad sagde de? Hvornår? Var der vidner? Dokumentation er vigtig hvis der opstår en tvist.

Begynd at planlægge dit næste skridt. En opsigelse er ubehagelig. Det er det. Men det er også et tidspunkt hvor mange danskere finder vej til job der passer dem bedre. Brug perioden konstruktivt.

Læs mere om karriereskift hvis opsigelsen er anledningen til at sætte kursen i en ny retning.

Afsluttende ord

Opsigelsesregler er komplekse, og der er nuancer der afhænger af din specifikke kontrakt, overenskomst og situation. Denne guide er et udgangspunkt - ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om dine rettigheder, er det altid klogt at rådspørge din fagforening eller en arbejdsretsadvokat.

Det vigtigste du kan gøre er at handle informeret frem for i panik. Kender du dine rettigheder, er du langt bedre rustet til at navigere situationen - og til at komme godt videre.

Prøv JobMail gratis

Klar til at skrive bedre ansøgninger?

Prøv JobMail gratis og modtag din første skræddersyede ansøgning inden for 5 minutter.

Prøv gratis