Løn under sygdom: Dine rettigheder som lønmodtager

Løn under sygdom: Dine rettigheder som lønmodtager

De fleste lønmodtagere i Danmark tror, de automatisk får fuld løn under sygdom - men det er langtfra altid tilfældet. Reglerne afhænger af din ansættelseskontrakt, din overenskomst og hvor lang tid du har været ansat, og forskellen kan betyde tusindvis af kroner i din lomme, hvis uheldet er ude.

Inden du finder dig selv sygemeldt og usikker på, hvad der lander på din konto, er det værd at sætte sig ind i, hvad du faktisk har ret til. Og ligesom det gælder om at kende sine rettigheder på jobbet generelt - uanset om du er i gang med en jobsøgning eller er trygt ansat - gælder det i særlig grad, når sygdom rammer.

Hvad er løn under sygdom?

Løn under sygdom - også kaldet sygeløn - er den betaling en lønmodtager modtager fra sin arbejdsgiver i perioder, hvor vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Retten til sygeløn er ikke lovbestemt for alle, men afhænger af enten ansættelseskontrakt, kollektiv overenskomst eller individuel aftale. Sygeløn kan svare til fuld løn, reduceret løn eller overgå til sygedagpenge.

Det er en vigtig distinktion: der er forskel på sygeløn fra din arbejdsgiver og sygedagpenge fra det offentlige. Sygedagpenge er den lovbestemte minimumsydelse, som næsten alle lønmodtagere har ret til fra kommunen, hvis de opfylder bestemte beskæftigelseskrav. Sygeløn er det, din arbejdsgiver eventuelt betaler oven i - eller i stedet for - det offentlige bidrag.

Hvornår har du ret til fuld løn ved sygdom?

Spørgsmålet om fuld løn ved sygdom handler primært om, hvad der er aftalt i din ansættelse. Mange funktionærer - altså medarbejdere der er ansat under Funktionærloven - har ret til fuld løn under sygdom fra første sygedag og uden tidsbegrænsning, så længe ansættelsesforholdet består. Funktionærloven giver dog kun ret til fuld løn i de første to år af sygefraværet, hvorefter reglerne kan ændre sig.

For ikke-funktionærer - typisk timelønnede og en del overenskomstansatte - er situationen mere variabel. Her er det overenskomsten eller den individuelle kontrakt der afgør, om du er berettiget til sygeløn, og i givet fald i hvor lang tid. Mange overenskomster på det danske arbejdsmarked giver ret til sygeløn i en periode, men det er langt fra universelt, og betingelserne varierer markant fra branche til branche.

Et konkret eksempel: En socialrådgiver ansat i kommunen er typisk dækket af en overenskomst der sikrer fuld løn under sygdom i en længere periode. En timelønsansat butiksmedhjælper uden overenskomst kan derimod risikere at falde tilbage på sygedagpengeniveauet fra dag ét, medmindre kontrakten specifikt angiver andet.

Det allervigtigste råd er derfor: læs din ansættelseskontrakt grundigt igennem, og find ud af om du er dækket af en overenskomst. Det er de to dokumenter der definerer dine reelle rettigheder.

Sygedagpenge: Lovens minimumsgaranti

Selvom du ikke har ret til fuld sygeløn fra din arbejdsgiver, har du som lønmodtager næsten altid ret til sygedagpenge fra kommunen - forudsat at du opfylder beskæftigelseskravet. I 2026 kræver det som hovedregel, at du har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks kalendermåneder, og at du har arbejdet mindst fem af disse måneder.

Sygedagpenge beregnes ud fra din timeløn og udbetales med en takst der sættes af Beskæftigelsesministeriet hvert år. I 2026 er den maksimale dagpengesats ca. 4.695 kr. om ugen (svarende til ca. 130 kr. i timen). For mange lønmodtagere med en almindelig fuldtidsindkomst vil sygedagpenge udgøre en markant lavere indkomst end den sædvanlige løn - og det er netop her sygeløn fra arbejdsgiveren gør en reel forskel.

Vigtig detalje: Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge de første 30 dage (arbejdsgiverperioden), og herefter overtager kommunen udbetalingen. Har du fuld sygeløn fra arbejdsgiveren, mærker du ikke denne overgang som lønmodtager - men arbejdsgiveren kan til gengæld søge refusion hos kommunen for de sygedagpenge der er berettiget til.

Hvad sker der ved langtidssygdom?

Bli sygdommen langvarig, træder der yderligere regler i kraft. Kommunen kan og skal løbende vurdere, om du fortsat er berettiget til sygedagpenge - og efter 22 uger inden for de seneste ni måneder foretages en revurdering. Hvis du ikke kan kategoriseres under en af de forlængelsesbetingelser som loven beskriver (eksempelvis igangværende behandling eller afventer operation), kan sygedagpengene stoppe, og du kan i stedet overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Dette scenarie er naturligvis mest relevant for dem med alvorlige eller kroniske lidelser, men det understreger vigtigheden af at holde tæt kontakt med både sin arbejdsgiver og sin sagsbehandler i kommunen ved længerevarende sygdom. Sygdom kombineret med manglende kommunikation er en af de hyppigste årsager til unødvendige komplikationer i sygeforløb - og i yderste konsekvens til opsigelse, som du kan læse mere om i vores guide til opsigelse og dine rettigheder.

Særlige situationer der påvirker din sygeløn

Der er en række situationer der kan komplikere billedet yderligere, og som mange lønmodtagere ikke er forberedt på.

Sygdom i prøvetiden er et hyppigt spørgsmål. Mange tror at de ingen rettigheder har de første måneder af ansættelsen - men det er ikke helt rigtigt. Du optjener ret til sygedagpenge uanset prøvetid, og mange overenskomster giver faktisk også ret til sygeløn fra første dag. Til gengæld er opsigelsesadgangen under prøvetid bredere for arbejdsgiveren, og sygdom kan i princippet begrunde en opsigelse, hvis der er saglig grund. Du kan læse mere om reglerne i vores artikel om prøvetid i Danmark.

Stress og sygemelding er i dag en af de hyppigste årsager til sygefravær i Danmark. Her gælder de samme grundlæggende regler som ved fysisk sygdom - men i praksis oplever mange stressramte, at der er mere usikkerhed om hvornår og hvordan de kan vende tilbage, og om hvilke rettigheder de har undervejs. Vores guide til stress og sygemelding dykker ned i netop denne problematik.

120-dages reglen er en regel som en del ansættelses­kontrakter indeholder, og som mange lønmodtagere ikke opdager før det er for sent. Reglen giver arbejdsgiveren mulighed for at opsige en funktionær med kortere varsel, hvis medarbejderen har haft mere end 120 sygedage inden for de seneste 12 måneder. Det kræver dog at reglen er eksplicit skrevet ind i kontrakten. Læs mere om 120-dages reglen og hvad den betyder for dig.

Sygdom under ferie er et område mange tager fejl af. Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie - men det kræver at du melder dig syg straks og kan dokumentere sygdommen. Ferieloven regulerer dette, og du finder en grundig gennemgang i vores artikel om ferie og ferieloven.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver syg?

Uanset om du er dækket af fuld sygeløn eller ej, er der en række ting du skal gøre for at sikre dine rettigheder fra første dag.

Du skal sygemelde dig til din arbejdsgiver hurtigst muligt - typisk senest første fraværsdag inden dit normale mødetidspunkt. Arbejdsgiveren kan kræve en friattest fra din læge efter som regel 14 dage, og i særlige tilfælde allerede fra første dag. Friattest er en lægeerklæring der bekræfter, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Har du ikke ret til fuld sygeløn, skal du selv anmelde dig til kommunen for at modtage sygedagpenge efter de første 30 dage (arbejdsgiverperioden). Det sker via Borger.dk, og det er dit eget ansvar at sikre, at anmeldelsen sker rettidigt. Forsinkelse kan betyde tabt udbetaling.

Endelig bør du orientere dig i din kontrakt og eventuelle overenskomst for at forstå præcis hvad du er berettiget til - og kontakt evt. din fagforening, hvis du er i tvivl eller mener dine rettigheder ikke overholdes.

---

Er du aktuelt i gang med at søge nyt job og overvejer hvad du skal kigge efter i en kontrakt? Prøv JobMail gratis og få hjælp til at skrive en ansøgning der giver dig de bedste kort på hånden fra starten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er reglerne for løn under sygdom i Danmark?

Reglerne for løn under sygdom afhænger af din ansættelsesstatus, kontrakt og eventuel overenskomst. Funktionærer har som udgangspunkt ret til fuld løn under sygdom i medfør af Funktionærloven. Ikke-funktionærer er afhængige af hvad der er aftalt i kontrakten eller overenskomsten. Som minimum har næsten alle lønmodtagere ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.

Får man fuld løn, hvis man er syg?

Det afhænger af din ansættelse. Mange funktionærer og overenskomstansatte får fuld løn under sygdom. Hvis du ikke er dækket af en aftale om sygeløn, vil du modtage sygedagpenge, som typisk er lavere end din sædvanlige løn. Tjek din ansættelseskontrakt og spørg din fagforening, hvis du er usikker.

Hvad er sygedagpenge, og hvem udbetaler dem?

Sygedagpenge er en lovbestemt ydelse til lønmodtagere der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. De første 30 dage betaler arbejdsgiveren sygedagpengene (og kan søge refusion hos kommunen). Herefter overtager kommunen udbetalingen. Satsen er i 2026 maks. ca. 4.695 kr. om ugen.

Kan man blive fyret, fordi man er syg?

Ja, det er i princippet muligt, men det kræver saglig grund. Sygdom i sig selv er som udgangspunkt ikke saglig opsigelsesgrund for funktionærer. Dog kan lang tids sygdom eller hyppigt sygefravær i visse tilfælde begrunde en opsigelse, særligt hvis 120-dages reglen er indskrevet i kontrakten. Under prøvetiden er reglerne mere lempelige for arbejdsgiveren.

Hvad sker der med løn under sygdom i prøvetiden?

Du har ret til sygedagpenge under prøvetid, hvis du opfylder beskæftigelseskravet. Ret til fuld sygeløn fra arbejdsgiveren i prøvetiden afhænger af kontrakten eller overenskomsten. Vær opmærksom på at arbejdsgiveren under prøvetid har en bredere adgang til at opsige ansættelsen, og at sygdom kan spille ind i den vurdering.